PTSD & Traume
”Følelsen af at være ude af kontrol resulterer ofte i,
at den traumatiserede begynder at frygte,
at han eller hun er blevet ødelagt helt ind
i kernen og ikke står til at redde.”
Bessel van der Kolk
Traume-oplevelse
Traumatiserende erfaringer og chok er oplevelser, der ryster os dybt. Traumatiserende oplevelser er karakteriseret ved, at være overvældende, livstruende, eller truende for ens tryghed, krop, identitet og sikkerhed.
Traumer opstå af langvarigt belastende omstændigheder, af langvarig stress, ved hårdhed og manglende rummelighed, af dysfunktionelle sammenhænge, af grader af psykisk-, fysisk-, eller seksuel vold, af sorg, tab, eller selvtab, ved fravær af sunde grænser og respekt, eller ved tab af fysisk og kropslig kontrol.
Chok-erfaring
Chok opstår pludseligt, hurtigt og ofte uden man kan nå at handle og orientere sig. Et alvorligt chok fører til PTSD hos 40-60 % af de fleste mennesker. Hvad der er et alvorligt chok afhænger af de omstændigheder, vi lever under.
Hvad der er chokerende i Danmark, er måske ikke længere chokerende i Ukraine. Hvad der er normalt at erfare i en kultur, har betydning for, hvor chokerende en oplevelse vil opleves og hvordan den efterfølgende bearbejdes.
PTSD opstået af en enkeltstående traumatisk chok hos et menneske med stabile livsomstændigheder og en nogenlunde okay opvækst kan forholdsvis let behandles i en grad, hvor symptomerne helt kan forsvinde igen og ikke længere være til gene i livet.
Kompleks-PTSD
Kompleks-PTSD (K-PTSD) opstår oftest i en kombination af langvarig belastning, traumatiserende oplevelser og choktraumer. K-PTSD sidder lidelsen både i nervesystemet som ved PTSD, men også i forsvarsstrukturer i personligheden, strukturer som nogle gange kan opleves meget svære, lidelsesfulde, ustabile og begrænsende.
Nogle mennesker med K-PTSD får en diagnose for personlighedsforstyrrelse i det danske diagnosesystem. Hos en del med diagnosen personlighedsforstyrrelse er det ikke svært hverken at få øje på, eller at afdække traumesporene og PTSD-symptomerne.
Det er en langvarig proces at arbejde med K-PTSD, da sporene efter chok og traumer er indlejret i personlighedens måde at forsøge at beskytte og forsvare sig. Mennesker med neurodivergens har ofte forhøjet risiko for at udvikle PTSD og K-PTSD.
PTSD
”Det kræver kolossale mængder af energi at fortsætte med at fungere,
mens man bærer rundt på erindringen om terror og på skamfølelsen over,
at man har været så svag og sårbar.”
Bessel van der Kolk
PTSD ved chok
Ofte er der sammen med chokket en oplevelse af hjælpeløshed og uvirkelighedsfølelse. Når man bliver chokeret, reagerer man ofte med fastfrysning, hvor kroppen stivner, eller med kollaps, hvor kroppen bliver slap. Både fastfrysning og kollaps er tegn på angst og overvældelse.
Omstændighederne omkring en chokerende oplevelse har stor betydning. Støtte og omsorg lige efter en chokerende situation giver bedre chance for at komme ud af lammelse og fastfrysning. Hvis der umiddelbart efter chokket er mangel på støtte og omsorg, kan det forstærke hjælpeløsheden og traumatiseringen.
PTSD er en Posttraumatisk belastningsreaktion. PTSD opstår ved, at forskellige dele af den menneskelige hjerne i traumatiseringen ikke længere kommunikerer.
Ved chokket bevæger bevidstheden sig til den ældste del af menneskets instinktniveau, hvorfra de automatiske flugt, kæmp, frys, kollaps og fawn- reaktioner tager delvist eller fuldstændig over.
PTSD-triggere
Efter et choktraume, der har ført til PTSD, vil den traumatiserede person forsat have oplevelser af igen og igen at falde ind i de instinktive funktionsmåder, hvor forbindelsen til den menneskelige refleksion, selvbevidsthed og sammenhængsforståelse i en trigget situation ikke kan genetableres.
Man taber på den måde helt eller delvist forbindelsen til de personlige karaktertræk og til oplevelsen af det virkelig ’nu og her’ og man kan i stedet helt eller delvist kun reagere ud fra den instinktive automatadfærd.
Nervesystemet kan ikke kende forskel på nutid, fortid og fremtid. Dette er årsagen til, at vi går med frygten i kroppen og mærker, at kroppen er i konstant alarmberedskab.
Triggere, der kan sætte hele nervesystemet i alarmberedskab i høj aerosol, kan være alt fra situationer der minder om den chokerende oplevelse, til lyde, dufte, årstider, billeder, ord og sætninger, tanker og endda associationer, der ikke umiddelbart kan spores, men som på en eller anden måde åbner en dør ind til erindringer, der fører til en genoplevelse af choktilstanden.
Traumet kan ændre personligheden, så man trækker sig tilbage fra andre mennesker. Man kan føle sig fremmedgjort, afskåret fra andre menneskers livsverden, eller opleve det som om man lever under en konstant trussel.
Traumer
”Traumer handler om tab af kontakt, til os selv, til vores krop,
til vores familie, til andre og til verden omkring os.”
Peter Levine
Belastingstraumer
Hvis man i sit liv har været ude for store belastninger gennem lang tid, eller af en karakter, der var overvældende, kan man udvikle et traume. Et traume betyder at kroppen vedbliver med at være i alarmberedskab. Kroppen og hjernen agerer som om belastningen stadig er til stede, selvom den måske er overstået.
Når kroppen og hjernen er i alarmberedskab over længere tid, kommer kroppen i kronisk stresstilstand. Denne tilstand ændrer kroppens og hjernens fysiologi. Man oplever fysiske, følelsesmæssige og mentale symptomer. Man mister i større eller mindre grad kontakt til sig selv, sin krop, sine ressourcer og sin kontakt med andre.
Traumer kan føre til at det bliver anstrengende, eller overvældende at opretholde en almindelig hverdag med skolegang, arbejde, interesser, venner og familieliv. Symptomer på traume kan optræde i større eller mindre grad. For nogen påvirker det hele deres liv og dagligdag. For andre kan livet fungere, men der kan være bestemte situationer, hvor traumeerfaringen og traumesporet bliver aktiveret.
Udviklingstraumer
Der er forskel på at opleve traumatiserende belastninger i voksenlivet og på at opleve traumer i barndommen. Traumer i barndommen kan kaldes udviklingstraumer. Det vil sige oplevelser, som kræver mere af barnet end det modenhedsmæssigt er klar til. Eller livsvilkår, som sætter barnet i et indre dilemma eller konflikt, som ikke kan løses.
Ved udviklingstraumer dannes personligheden helt eller delvist omkring de traumatiserende omstændigheder. Barnets udvikling påvirkes. Personligheden bliver dannet omkring strategier for at håndtere, eller undgå de oplevelser af afmagt, forladthed, smerte, tab af værdi og betydning for andre og for en selv, som opstår af de traumatiserende omstændigheder.
Disse strategier indbygges i personlighedsstrukturen, så personen senere i sit voksne liv vil kunne opleve at være ’låst’ i disse strategier, der nu kan virke både forstyrrende og hæmmende for personens livsudfoldelse. Det kræver som regel et længere forløb at arbejde med tilknytnings- og udviklingstraumer, fordi de overlevelsesstrategier, som engang var nødvendige for at barnet kunne overleve, er blevet en del af måden, man er i verden.
Generationstraumer & Epigenetik
”Traumatiske oplevelser efterlader sig spor, enten i den store skala, i historien og kulturen, eller tættere på den enkelte, i familien, med mørke hemmeligheder, der på den mest subtile manér passeres videre fra generation til generation.” Bessel van der Kolk
Forskning viser, at voldsomme traumatiske oplevelser kan sætte sig i generne og muligvis gå i arv fra forældre til børn. I terapeutiske forløb kan det nogen gange give mening at se tilbage i anerne, dvs. se på familiens historie. Har forældre eller bedsteforældre oplevet alvorlige traumatiserende hændelser eller livsomstændigheder?
For faktisk kan traumer nedarves fra så meget som 5 generationer tilbage, peger nyere forskning på; forskning i generationstraumer viser, hvordan traumer kan gives videre i generationer igennem din såkaldte epigenetik. En mekanisme, der styrer, hvilke gener, der bliver tændt og slukket. Det gør, at selvom et menneske aldrig selv har været udsat for noget traumatisk, kan det gå rundt med sporene efter forældres eller bedsteforældres traumer.
Disse traumespor kan både have karakter af traumerespons, som f.eks. en kraftig emotionel reaktion på noget man ikke selv har oplevet, og det kan decideret optræde som PTSD-reaktioner i nervesystemet. Har forfædre eller formødre været udsat for vold, for katastrofer, for krig, været slavegjort, oplevet pludselig død hos nærmeste familie, da kan spor efter deres PTSD været båret videre som et aftryk i det genetiske.
Generationstraumer kan også gemme sig i de dysfunktionelle mønstre, som nogle familier i generation efter generation repeterer i en fælles låsning i traumespor, forsvarsmønstre, håndteringsstrategier og gentagelser.
Vold eller krænkelser, der gå igen ned gennem generationerne, tab af far, følelsesmæssig forladthed, følelseskulde, omsorgssvigt, skyld, skam og jantelov…
Ofte giver det mening at se på egne valg og mønstre i løbet af opvæksten og ind i voksenlivet også ud fra sammenhængen med familiens mønstre.
Forsvarsmønstre efter traumer
Når vi oplever noget i livet, der har traumatiserende katarakter, sker der efterfølgende en proces, hvor personligheden forsøger at reorganiserings sig, få greb om tingene, om virkeligheden og sig selv i virkeligheden.
Forsvar
Vi begynder at bygge en række forsvar, som regel både mentalt og kropsligt, i vores selvbillede, relationer, grænser, omverdensforståelse, virkelighedsopfattelse.
Variationen af mulige forsvar i et menneske er stor. Nogle gør sig hårde og afviser at være ofre og afviser dermed også offer-erfaringens udsathed, nogle bliver modsat låst i at opleve sig som det evige offer, udsat og uden resurser og mulighed for handling, nogle bliver al for stærke, bliver ’hjælpere’, eller succesfulde mønsterbrydere, mens andre opgiver sig selv, bliver uden sunde grænser, alt for ’pleasende’ og tilpassende, andre håndterer smerten med selvskadende adfærd, eller misbrug, nogen bliver kunstnere, eller krænkere, nogle dissocierer og nogle opgiver at mærke hjertet, mens nogen får meget store hoveder med mange tanker, der formår at ordner verden, eller tanker der skaber mylder og tvang, nogen holder helt op med at mærke kroppen, mens andre taber hovedet og overblikket og bliver alt for emotionelle, nogle bliver overlevere, andre bryder sammen og havner i perioder i psykiatrien, forsvundet i en indre verden, eller i fare for at drukne i skyld og skam, nogle kender til traumerne og til et før og et efter, mens andre forsøger at glemme så meget om det hele, at det lykkedes og begynder at tro på, at det en kemisk fejl i hjernen, som skaber problemerne.
Fælles for alle disse strategier er, at der før traumet, var noget, der var helt, levende, fuld af strømmende energi og som hørte til i verden, noget som efter traumet ikke længere strømmede helt så frit.
Men selvom vores forsvar gør os ubalancerede, syge, fastlåste, rigide, ulidelige, stressede, hjælpeløse, selvhadende, succesfokuserede, eller grovkornede og hårde, så fortjener de at blive respekteret for at have gjort deres arbejde godt. Godt, eftersom vi stadig er i live og sidder lige nu og her og læser denne tekst.
Forsvar slipper deres tag i os, når der er opbygget indre tillid nok til, at vi tør leve lidt mere ukontrolleret, i tiltro til at grunden i vores sunde natur kan bære igennem, ud fra vores hele, levende, strømmende og tillidsfulde kerne. God terapi forstår, at man ikke kan tage et forsvar fra et traumatiseret menneske, ved at omtale forsvaret som om det var problemet.
God behandling er ikke at fokusere på forsvaret overhovedet, det skal faktisk have lov at være der i en grad selvfølgelig, der ikke er livstruende eller ubærlig, men i en grad hvor det stadig får lov at udføre sit job, som er at holde dette her menneske væk fra de indre afgrunde.
Muligheden i terapi er, ikke at fokusere på funktion og lindring men at se terapien som en mulighed for at lede efter de fragmenter og de døre, der stadig har adgang til helheden og dens strømmende energier, og samtidig undervejs i processen forsøge på at respekterer de forsvar og overlevelsesstrategi, der er kommet til undervejs i livet. Vores forsvar var med sikkerhed altid det bedste valg til psykisk overlevelse i det miljø de opstod i, som vi havde resurserne til at bygge på det tidspunkt. Det er først sener hen, at vores forsvar bliver vores
fængsel.
Det splintrede selvbillede
Når et traume rammer, om det er i fosterlivet, i fødselsøjeblikket, i barndommen, eller senere i livet, så har det traumatiserende en karakter af hårdhed, som skaber ’et før’og ’et efter’.
Vi var bløde, hele og integrerede, i os selv og i verden, vi fandtes, vi var levende og vi mærkede livets energi strømmede gennem os, vi kunne mærke vores hjerte og følte tillid og tilknytning med nogen, eller noget af betydning.
Så ramte traumet. Hårdt og koldt, kort eller udstrakt over længere tid. Vi trak os sammen. Forsøgte at finde beskyttelse. Forsøgte at beskytte det sårbare, det levende, det strømmende, det tillidsfulde. Men helheden var splintret. Tilbage var fragmenter. Fragmenter vi nu måtte sætte sammen, som vi bedst kunne det.
Livet med traumer
Livet med traumer, uanset traumernes karakter, kan føles som en balanceagt mellem normalitet og vanvid. Som at gå på en smal sti af villet opretholdt normalitetsfølelse. Angsten sætter ind her og forsvarene. Angsten for at falde ud i en genoplevelse af afmagt, af udsathed, af rædsel, af sårbarhed, forladthed, skam, skyld og ensomhed.
Vores forsvar og rigide mønstre, som vi ofte i en længere periode, måske altid, bliver ved med at tro, er vores egentlige problem; vores overtænkning, vores overspisning, afvisningsmønstre, eller grænseproblemer holde os i på plads i en skrøbelig balancegang på denne ret så smalle sti af oplevelse af sammenhæng og normalitet.
I terapi går man nænsomt i gang med at fylde afgrunden, heale traumet, gøre stien bredere. Forsvarene slipper langsomt deres rigide mønstre. Vi begynder at kende os selv, forstå vores indre landskab, med dets traumespor og forsvarsmure og afgrunde. Vi klatrer ned, vi kravler ud, vi opdager mere levende, strømmende, levende, sårbare, tillidsfulde og kreative dele af vores landskab.
Stede vores fokus på udseende, vores overarbejde, stress, eller kollaps, voresr, der før var gemte, glemte eller hemmelige toner frem for os efterhånden, som vi kaster lys på
dem.
Symptomer
Tegn på PTSD og K-PTSD
- Flashbacks
- Kraftig angst
- Mareridt, hvor du genoplever det, du har været udsat for
- Søvnproblemer
- Bliver let irritabel
- Øget tendens til at fare sammen
- Undgår alt hvad, der kan minde om traumet
- Får en følelse af ubehag med kropslige reaktioner, angst og uvirkelighedsfornemmelse, hvis du kommer ud for noget, der minder den oprindeligehændelse
- Tilsyneladende uforståelige triggere, der udløser stærkt ubehag, hvor nervesystemet går i
alarmberedskab - Oplever ”flugt, kæmp, frys, kollaps eller fawn” – respons i hverdagssituationer
- Delvist eller helt hukommelsestab, når det drejer sig om den traumatiske begivenhed
- Svært ved at mærke følelser omkring traumet, erindrer det, som set gennem en glasvæg
- Problemer med at fastholde en ’her og nu’ oplevelsen, når traumet erindres
- Dissociering, en oplevelse af at være væk eller ude af kroppen
Tegn på traume
- Dårligt selvværd
- Lav stresstærskel
Emotionel ubalance: svært ved at mærke dine følelser og/eller du har følelsesudbrud - Opsøger sammenhænge, der minder om de traumatiserende omstændigheder
- Utryg tilknytning
- Usikker selvoplevelse i relationer
- Pleaser-tendenser eller modsat forhøjet mistro og afvisning
- Usikre grænser
- Låste eller rigide reaktionsmønstre
- Dårlig selvstøtte og usikker på egne evner og resurser
- Selvsabotage
- Skam og skyld og forkertheds-oplevelse
- Misbrug
- Nervesystemet går i alarmberedskab i hverdagssituationer
- Følelser af stærkt ubehag med kropslige reaktioner, angst og uvirkelighedsfornemmelser
- Dissociere, hvor du får en oplevelse af at være væk eller ude af kroppen
Hvilke terapeutiske metoder anvender jeg?
Samtaleterapi
Kernen er den psykoterapeutiske samtale, det at terapeuten holder et rum for dig, hvor det bliver muligt at tale om, at nærme dig, og se på, og udtrykke dine tanker, sårbarhed og frygt, din kraft og unikhed, dine håb og drømme, dine fine og sanselige sider, spiritualitet og de rå eller brutale traumee, som du bærer med dig
Kortlægning
En kortlægning af problemernes karakter er grundlæggende i mine forløb. Vi skal vide, hvad vi ”roder” med. Jeg stiller ikke diagnoser, vi finder ofte frem til arbejdsdiagnoser, for at vurdere hvilke værktøjer vi skal inddrage. Arbejdsdiagnoser stiller vi ud fra symptomer og mønstre i dine symptomer, i dine reaktionsmønstre, i din historik, i dit nervesystem, i din krop, i dit energisystem.
Har man et ønske om en officiel diagnose, f.eks. i forhold til sygemelding eller andet, fordi vi i terapien finder tegn på, at der er f.eks. PTSD-mønstre, tegn på neurodivergens, eller andet, så må du opsøge at få den stillet hos en dertil autoriseret fagperson. Det har jeg ikke som psykoterapeut autorisation til. Det er intet problem at blive udredt for evt. diagnose hos rette fagperson parallelt med et terapiforløb her.
Jeg har, som terapeut, lidt af en tredje sans med hensyn til at spotte hvilke mønstre, som skaber hvilke problemstillinger. Jeg læser mennesker som landskaber, ser mønstrene ret tydeligt og har energetisk klarføling. Hvad har vi at gøre med. Hvad er symptomerne, hvilke traumer er tilstede og hvad er disses karakter, hvilke tydelige forsvar mod hvad er opbygget i personligheden.
Kortlægningen har ofte karakter af, at jeg spørger ind, du mærker efter, jeg læser feltet, jeg fornemmer mønster, jeg fremstiller det, jeg ser, jeg hører om det resonerer for dig, du svarer, jeg læser energien og ser hvordan din helhed respondere.
Ofte kommer tingene til at stå langt tydeligere frem med denne metode. Jeg tegner og skriver ofte på lokaletswhiteboard i f2f sessioner. Vi ser på krop, psyke, emotioner, liv, energi, traumer og forsvar som visuelle landskaber, der bor i dig, i din krop og i dit sind.
PTSD-behandling
Jeg benytter i terapiforløb Bodynamic choktraume- og PTSD-behandlingsmetode ved tegn på PTSD. Der arbejdes både kognitivt, følelsesmæssigt og kropsligt med traumeforløsningen. Bodynamics PTSD-metoden er i store træk i overensstemmelse med Bessel van der Kolks, som er en af verdens førende PTSD- og Traume forskere.
Selve traumeforløsningen fungerer ved, at der genetableres en bro i hjernen mellem, erindringerne om en traumatiske oplevelse, der er lagret i krybdyrhjernen, og til den bevidste funktionsmåde i hjernebarken.
Dette gøres i et choktraume-forløb, hvor der først etableres et sikkert sted, et sted som skal være helt stabilt både mentalt, i forestillingen, og som et konkret sted i verden. Man nærmer sig i terapien, den traumatiske oplevelse i erindringen, man nærmer sig oplevelsen ved detaljeret at fortæller om hvad der skete og i det øjeblik hvor kropslige reaktioner på chok viser sig, løber man, både som noget man forestiller sig, og samtidig med konkret ved at løbe liggende på en madras, hen til det sikre sted.
Denne proces gentages mange gange, indtil man i en rimelig grad, rimelig forstået i forhold til traumatiseringens omfang, er i stand til at erindrer og tale om traumet uden, at man får kropslige og følelsesmæssige chokreaktioner.
Meditativ PTSD-behandlingsmetode
EMDR inspireret meditativ metode, som jeg har udviklet i samarbejde med ptsd-ramte klienter i behandlingsforløb. M-EMDR kan effektivt lande en person fra en PTSD-trigget tilstand, til at komme ned i arousal og tilbage til et nervesystem i nogenlunde normaltilstand
Den gestaltterapeutisk metode
Jeg arbejder ikke rent gestaltterapeutisk, men bruger mange værktøjer fra det gestaltterapeutiske og er i overensstemmelse med gestaltterapiens ’NU og HER’ tankegang, som går fint i spænd med de meditative værktøjer og det energiarbejde, som jeg ofte inddrager i min terapi.
Emotionsarbejde
At forstå emotionernes sprog, at være med emotionerne ’nu og her’ og lade dem flyde frit udfoldet til de, som en bølge når deres maksimum, og klinger af, arbejdet med at få en fleksibel emotionel skala hvor vi kan forstå, rumme og bruge resurserne i alt fra de fra helt svage følelsesmæssige rørelser til de fuldt udtrykte emotioner med al deres iboende kraft.
Stolearbejdet
Dette er et gestaltterapeutisk værktøj til at arbejde med ambivalens, splittelse og polarisering, med både indre- og ydre konfliktzoner, skyggearbejde, projekterede ressourcer, emotioner, selvhad, selvværd, tvangstanker, fysiske symptomer mm. Et værktøj hvor det bliver muligt at ’tale med’ dele af din helhed, til at forstå og til at bringe bevægelse ind i en fastlåst indre splittelse.
Jung inspireret metoder
Drømmeanalyse, skyggearbejde, intuitive og kreative processer, visualisering og shamanistiske metoder. Junginspireret terapi funderer sig på tanken om, at vi i sindet rummer personlige- og kollektive-arketyper; f.eks. det indre barn, den gode mor eller far, den vise kvinde eller mand, anima og animus, shamanistiske kraftdyr mv., som typisk vil kunne begynde at vise sig i de natlige drømme og i intuitive processer, når forandringsprocesser i et menneske begynder at melde sig og som man kan arbejde terapeutisk med, både kreativt, meditativt, i chakra- og energiarbejde og i klassisk skyggearbejde. Disse terapeutiske processer er ofte nogle, der først kommer til, når traume- healingsprocessen er godt på vej. Disse indre processer vil typisk ofte bringe med sig både inspiration til og kontakt med nye muligheder og ressourcer i sindet.
Man vil kunne få oplevelser af, at møde f.eks. den arketypiske indre mor eller far, der udstråler netop den kærlighed, som man måske manglede fra de faktiske forældre, eller føle sig vist på vej af den indre arketypiske vise kvinde eller mand.
Det kan lyde vældig mystisk indtil man selv på egen krop og i ens eget sind oplever hvilken kraft og hvilket potentiale, der rent faktisk kan vækkes til live, når det lykkes at få disse indre processer i vækst.
Når man arbejder med traumer
Det er vigtigt at finde modvægt til traumet. Det handler om at genvinde fornemmelsen af sig selv så traumet ikke bare genfortælles, genopleves og vil kunne forstærker symptomerne. Traumer heles ved, at et menneske får en oplevelse af mestring og af at få kontakt med ressourcer, som har været undertrykte, eller ligget helt ukendte.
Der må opbygges struktur og styrke i personligheden, til at man kan tåle at mærke, rumme og forløse smerten, angsten, utrygheden og afmagten omkring de oplevelser, der har belast personligheden i traumatiserende grad. Tryghed til terapeuten og til terapien skal være opbygget og ens nuværende livssituation skal være rimelig stabil.
Behandlingen udføres langsomt og gradvist, så man ikke bliver re-traumatiseret. En re-traumatisering kan finde sted, hvis man opfordres til at genfortælle historien om hændelsen igen og igen uden forløsning på et dybere plan, og med risiko for at nervesystemet belastes, eller hvis man forceres til konfrontationer, påtaget positivtænkning, grænsesætning man ikke er klar til at håndtere (endnu) eller identificering med bestemte synspunkter, diagnoser eller roller, som man ikke i dybden oplever som sande eller genkendelige.
Energiterapi, meditation & healing
Du kan læse mere om bevidstheds- og energiarbejde, meditation og healing her
Hvilke terapeutiske værktøjer anvender jeg?
- Samtaleterapi
- Bodynamic – PTSD-behandling, grænseøvelser, Karakterstrukturer, kropsøvelser
- Gestaltterapeutiske metoder– Fokus på ’hvad sker der lige nu og her’ i dig, arbejde med gestalter f.eks. fastlåste måder at se tingene, stolearbejde, kropsarbejde
- Vagusnerve-øvelser – Regulering af nervesystemet
- Personligheds- og ’jeg’-struktur – Selvkærlighed, selvværd, sund egoisme og sunde grænser
- Værktøjer til emotionsarbejde
- Værktøjer til problematikker – Skyld, skam og ved dissociering
- Relationsarbejde – Dysfunktion i relationer, voldstrekanten, grænser
- Energi-arbejde – Kortlægning via resonans og klarføling, emotions-elevatoren, chakra-arbejde, aura og kropsligt energiflow, energetisk kropsarbejde, energihealing via opmærksomheden
- Meditation– Mindfulness, nærværsmeditation, hjertemeditation, vidnemeditation, opmærksomheds træning og M-EMDR
- Jung inspireret metode – Drømmeanalyse, skyggearbejde, kreativprocesser, visualisering og shamanistiske metoder
- Værktøjer til neurodivergente problemstillinger og afmaskering
- Meta-kognitive værktøjer
- Essensarbejde – Arbejde med spirituel integration og spirituelle åbninger numerologi, navnefortolkning, numerologisk terapi, eller navneændring
- ’Law of attraction’ – Værktøjer, bøn og affirmationer
- Life-coach værktøjer
Få en kort gratis og uforpligtende forsamtale
Du er velkommen til at bestille tid til en afklarende telefonisk forsamtale.
Til forsamtalen får du mulighed for kort at fortælle om, hvad der rører sig i dit liv netop nu, hvad du har i bagagen, og hvorfor du overvejer et terapeutisk forløb.
Jeg vil derefter lave en kort opsamling af essensen af, hvad jeg hører, at du har fortalt, og komme med min vurdering af, om jeg vil kunne hjælpe dig, og med forslag til hvad jeg tænker, vil være et godt sted at starte den terapeutiske proces.