Når børn eller unge er angste, kan det vise sig på helt forskellige måder.Nogle børn eller unge bliver stille og trækker sig ind i sig selv, andre kan blive udadreagerende og urolige.
Angst hos børn og unge kan opstå af mange årsager og opstår gerne som et samspil mellem omstændigheder og relationer og omgivelserne i barnets liv her og nu og så barnets personlighed, grad af følsomhed, særlige udfordringer, tidligere erfaringer og så omstændigheder.
Nogle børn og unge har nemt ved at sætte ord på og forklare, hvad der sker og hvad der er svært, andre børn har svært ved at sætte ord på det svære, og nogle reagerer blot uden at de selv eller omgivelserne kan se en årsag til de kraftige reaktioner.
Jeg har mange års erfaring med at arbejde med børn og unge, der af helt forskellige årsager er utrygge, bange eller angst. Jeg har arbejdet med
- Børn og unge med diagnoser.
- Børn og unge, der har haft oplevelser, som har gjort dem mere utrygge og sårbare i forhold til de udfordringer, som et almindeligt børne- og ungeliv fordrer.
- Børn og unge, der blot er mere følsomme og måske disponerede for af udvikle angstreaktioner uden en direkte årsag. Afhængig af barnets situation, skal der sættes forskelligt ind.
- Børn med skolevægring.
Børn med diagnoser, som skal lærer at håndterer en almindelig hverdag, har kæmpe fordele af at at lære at verbalisere, sætte ord på deres udfordringer, at lære redskaber til at rumme indre stærke følelse- og energi tryk, at al lære at kommunikere med omgivelserne omkring svære situationer og klart kunne genkende og give udtryk for, hvad de har brug for, for at situationen skal falde til ro, eller undgå optrapning. Det er en træning i selvopmærksomhed, selvberoligelse og kommunikation, som tager tid, men som kan give meget forbedret livskvalitet, for barnet, den unge.
Børn og unge der har haft svære oplevelser, det kan være tidligere eller mere nyeligt, har brug for at bearbejde og forløse de svære oplevelser. De har brug for at forstå sig selv i forhold til oplevelsen, for at genfinde tilliden til andre og troen på egne ressourcer. Så disse børn og unge vil have glæde af et mere terapeutisk forløb med samtale, at få sat ord på det svære, med grænsearbejde, måske med choktraume forløsning, at få kontakt med følelse og energi i kroppen og lærer forskellige øvelser og børnemediationer til at håndtere stærke følelser eller hvis de svære oplevelser griber ind og forstyrrer samvær og oplevelser i hverdagen.
Børn og unge med øget sensitivitet kæmper ofte en brav kamp for at holde til skolegang, uddannelser og socialliv. Ofte er den øgede sensitivitet blot et karaktertræk, som barnet eller den unge altid har haft, men som for nogen, i stadig større omfang i løbet af opvæksten, giver store udfordringer med at håndtere og holde til de krav og forventninger, som barnet eller den unge bliver mødt med. Oplever man lidt for ofte at blive overvældet, at føle man ikke slår til, kan det give stærke følelser af afmagt og utilstrækkelighed. Bliver sådanne selvoplevelser dominerende i barnets eller den unges liv, fører det ofte til angst i forhold til de situationer, som overvælder. Får barnet eller den unge mulighed for at italesætte afmagten, for at undersøge de evner og ressourcer, som de gemmer på, der måske ikke har haft omstændigheder til at blive udfoldede og synlige i de fælleskaber, som barnet eller den unge indgår i, lærer barnet forskellige strategier til at træde mere selvbevidst ind i fælleskaberne med egne ressourcer og evner og lærer barnet eller den unge samtidig strategier til at skærme sig energetisk, afgrænse sig psykisk, sige mere klart til og fra i forhold til hvad barnet eller den unge oplever, så vil angsten, uroen og utrygheden som regel forsvinde af sig selv.
