En meditationsproces første trin er at blive opmærksom på opmærksomheden, at spørge sig selv: "Hvor er min opmærksom rettet hen?"
En god begyndermeditation er at træne opmærksomhedens rettethed.
Det er et fint sted at starte, for det har vi masser af erfaring med. Vi kender vores bevidste opmærksomhed, fordi vi at vant til at rette den mod alt, hvad vi koncentrerer os om.
En sådan grundpraksis er lidt anderledes, end den man møder, hvis man følger en guidet mindfulnessmeditation. Der vil man ofte blive bedt om at lade sin opmærksomhed hvile åbent og blot observerer, hvad den møder; typisk bliver man guidet en tur gennem kroppen og derefter bedt om at mærke rumme omkring sig og lytte til dets lyde. Det er en rigtig fin måde at arbejde med nærvær, men mennesker der kæmper med forskellige former for angst, kan opleve at mindfulnesspraksisen kan trigge angsten, hvis man helt uerfaren kaster sig ud i den.
Hvis du kender til angst, så har du måske oplevet, hvordan den kan omdanne din opmærksomhed til lidt af et "jaget dyr". Man kan udvikle et helt system af påpasselig med, hvad man kommer tænker på, hvad man må føle, hvad man mærker i sin krop. Man forsøger at styre opmærksomheden uden om de steder, hvor man fornemmer at angstens faldgruber ligger gemt. Det er simpelthen meget meget svært ikke at ende i sådan et scenarie, fordi angst er så ubehagelig at være i, at alt i en selvfølgelig prøver at undgå, at den bliver aktiveret.
Det er derfor langt mere hensigtsmæssigt at begynde med en meditation, hvor opmærksomhed fokuseres, hvis man lider af angst, frem for mindfulness-mediationens ufokuserede nærværstræning.
Meditation øger din opmærksomhed. Meditation styrker din evne til at opdage, hvordan du bruger din opmærksomhed, opmærksomheden kan fokuseres, det vil sige at du retter din opmærksomheden mod noget bestemt eller opmærksomheden kan bredes ud, så du lader opmærksomheden hvile ligesom på alting uden noget bestemt fokus eller formål.
Opmærksomhed udspringer af din evne til at observere. I meditation er den del i dit sind, der observere helt central. Man omtaler dét sted som 'iagttageren'.
Iagttageren er ikke lokaliseret et bestemt sted i kroppen, det er ikke det sted i hovedet, hvor vi har tendens til normalt at være i vores krop, når vi er opmærksomme. Iagttageren er et sted i sindet. Meditation er træning i at genkende det sted, der iagttager, og i at kunne skifte mellem forskellige kvaliteter af iagttagelse. Jo mere vågen ens evne til at observere og iagttage bliver, jo større samtidighed kan det lykkes at finde. Den indre iagttager kan blive neutral. Når den indre iagttager er neutral, er den ikke-dømmende, ikke-indblandede, ikke-vælgende, den er blot et helt roligt sted, der registrerer de tanker, følelser, bevægelse, handlinger, dufte, lyde, lys, stemninger og omgivelser, som er. Dette kaldes neutral iagtagelse. At opøve denne evne til neutralt at kunne iagttage det, der er og det, der sker, giver dig mulighed for at kunne være med, og rumme, de voldsomme oplevelser og stærke følelser, som er en naturlig del af livet, og som nogengange er så kraftige, at de vælter os.
Læs om de forskellige muligheder for meditationsvejledning her:
