Edith Astaa Venke


Terapi & Healing


  • Hjem
  • Psykoterapi
  • Traumer/PTSD
  • Energi
  • Healing
  • Numerologi
  • Meditation
  • Energiskolen/Undervisning&Kurser
  • Om
  • Sociale Medier
  • Anbefalinger
  • Tid og Priser
  • Kontakt

Angst, Chok og Traumer
Erindringerne er gemt i kroppen



Tragedien ændrer vores hjerne og vores daglige funktion.


“Traumer handler kort sagt om tab af kontakt – til os selv, til vores krop, til vores familie, til andre og verden omkring os”.– Peter A. Levine



Hvad er angst?




Angst som en almindelig reaktion.


Frygt, rædsel og angst er normale reaktioner på oplevelser, der er truende eller farlige. Udover den psykiske oplevelse af angst kan angst give reaktioner fra kroppen.


• Hjertebanken

• Åndenød

• Svimmelhed

• Sveden

• Følelse af varme eller kulde

• Oplevelse af uvirkelighed

• Pludselig hjertebanken

• Brystsmerter

• En følelse af at blive kvalt

• Der kan opstå angst for at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg



Angsttilstande som det kan blive nødvendigt at få hjælp med at håndtere.


Panikangst

Tilbagevendende angstanfald af alvorlig angst (panik). Panikangst er ikke knyttet til specielle situationer eller omstændigheder. Derfor kan man ikke forudsige anfald.


Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD)

• Opstår som en forsinket eller langvarig reaktion på en belastende oplevelse. Det kan også være en reaktion på en truende eller katastrofal situation. Reaktionen kommer uger til måneder efter

• Man kan få en oplevelse af, at være i situationen igen (flashbacks), blive irritabel og få mareridt

• Man udtrykker ikke sine følelser og deler ikke andre menneskers sorg eller glæde

• Man undgår aktiviteter og situationer, som minder om det, der er sket

• Det er som regel en tilstand med forhøjet alarmberedskab, vagtsomhed og søvnløshed


Fobisk angst

• Angsten opstår i bestemte situationer, uden at der er en reel fare. Derfor undgår man disse situationer eller oplever dem med frygt, fx ved angst for åbne pladser eller lukkede rum

• Man er bekymret over bestemte symptomer, som f.eks. hjertebanken eller en følelse af at skulle besvime. Disse bekymringer er ofte forbundet med angst for at dø, miste kontrol eller blive sindssyg. Tanken om at gå ind i en situation, der udløser en fobi, fremkalder typisk forventning af angst, mens det at undgå situationen giver mindre angst


Generaliseret angsttilstand

Det er angst, som er generaliseret og vedvarende, men ikke knytter sig til en bestemt situation eller omstændighed. Man siger, at angsten er "frit flydende". De centrale symptomer er forskellige, men det kan være klager over

• Vedvarende nervøsitet

• Skælven

• Spændinger i musklerne

• Sveden

• Træthed

• Hjertebanken

• Svimmelhed

• Ubehag i maven

• Man er ofte bange for, at man eller en slægtning snart bliver syg eller kommer ud for en ulykke


Depressive episoder

Ved lettere, moderate eller alvorlige depressive episoder lider den depressive person af en sænket grundstemning og et nedsat energi- og aktivitetsniveau.

• Evnen til at glæde sig, føle interesse og at koncentrere sig er nedsat • Personen bliver hurtig træt

• Personen lider typisk af søvnforstyrrelser og har ingen appetit

• Selvfølelsen og selvtilliden er næsten altid svækket

• Selv ved en let depression føler personen ofte skyld og at være værdiløs • Udtalt træghed

• Uro


Bestil tid til terapi

Choktraumer og Posttraumatisk Stresssyndrom - PTSD




Når et tidligere chok skaber ubalance.


Et chok, er en oplevelse, der ryster os dybt. Chokerende oplevelser er karakteriseret ved at være overvældende og livstruende eller truende for ens tryghed og sikkerhed. De opstår pludseligt, hurtigt og ofte uden man kan nå at handle og orientere sig. Ofte er der sammen med chokket en oplevelse af hjælpeløshed og uvirkelighedsfølelse. Når man bliver chokeret, reagerer man ofte med fastfrysning, hvor kroppen stivner, eller med kollaps, hvor kroppen bliver slap. Både fastfrysning og kollaps er tegn på angst og overvældelse.


Omstændighederne omkring en chokerende oplevelse har stor betydning. Støtte og omsorg lige efter en chokerende situation, giver bedre chance for at komme ud af lammelse og fastfrysning. Hvis der umiddelbart efter chokket er mangel på støtte og omsorg, kan det forstærke hjælpeløsheden og traumatiseringen.


Hvis man udvikler et choktsyndrom efter oplevelsen, kaldes det PTSD (posttraumatisk stresssyndrom).

PTSD er en Posttraumatisk belastningsreaktion. PTSD opstår ved, at forskellige dele af den menneskelige hjerne i traumatiseringen ikke længere kommunikerer. Ved chokket bevæger bevidstheden sig til den ældste del af menneskehjernen, krybdyrhjernen, hvorfra de automatiske flugt/kæmp-reaktioner er styrede. Efter et choktraume, der har ført til PTSD vil den traumatiserede person, forsat have oplevelser af igen og igen at falde ind i krybdyrhjernens funktionemåder, hvor forbindelsen til hjernebarken, og dermed den menneskelige refleksion, selvbevidsthed og sammenhængsforståelse, i situationerne ikke kan genetableres, man taber på den måde helt eller delvist forbindelsen til de personlige karaktertræk og til oplevelsen af det virkelig ’nu og her’ og i stedet helt eller delvist kun kan reagere ud fra krybdyrhjernens automatadfærd. Nervesystemet kan ikke kende forskel på nutid, fortid og fremtid. Dette er årsagen til, at vi går med frygten i kroppen og mærker, at kroppen er i konstant alarmberedskab.


Symptomer på PTSD kan være:

• flash backs

• mareridt, hvor man genoplever det man har været udsat for

• søvnproblemer

• en følelse af stærkt ubehag med kropslige reaktioner, angst og uvirkelighedsfornemmelse, hvis man kommer ud for situationer, der minder den oprindelige hændelse • øget tendens til at fare sammen

• man kan blive irritabel • koncentrationsbesvær Diagnosen PTSD stilles når man: • har været udsat for svær psykisk belastning af katastrofe karakter, som f.eks. større ulykker, tortur, voldtægt eller trusler på livet

• gang på gang genoplever traumet, fordi man ikke kan lade være med at tænke på det eller fordi du har mareridt eller ”flash backs”. Eller føler stærkt ubehag hvis du kommer ud for situationer, der minder en om traumet

• undgår alt hvad der kan minde om traumet

• har delvist eller helt hukommelsestab, når det drejer sig om den traumatiske begivenhed • har svært ved at mærke følelser omkring traumet, erindrer det, som set gennem en glasvæg

• har problemer med at fastholde en ’her og nu’ oplevelsen når traumet erindres eller reaktiveres

• har problemer med at sove altid være på vagt

• Har tendens til at blive irritabel

• Koncentrationsbesvær


Nogle mennesker får det bedre igen efter nogle måneder eller år, men næsten en tredjedel af alle, der har været udsat for en alvorlig oplevelse, får alvorligere symptomer der ender med at blive kroniske.

Traumet kan også ændre personligheden, så man bliver mistroisk og trækker sig tilbage fra andre mennesker. Man kan føle sig fremmedgjort, afskåret fra andre menneskers livsverden, eller opleve det som om man lever under en konstant trussel.


I psykoterapi behandles PTSD i længere forløb.

En tryghed til terapeuten og til terapien skal være opbygget og ens nuværende livssituation skal være stabil.

Behandlingen udføres langsomt og gradvist, så man ikke bliver re-traumatiseret. En re-traumatisering kan finde sted, hvis man opfordres til at genfortælle historien om hændelsen igen og igen uden forløsning på et dybere plan.


Jeg benytter i min terapi Bodynamic choktraume behandling, hvor der arbejdes både kognetivt, følelselmæssigt og kropsligt med traumeforløsningen.

Selve traumeforløsningen fungerer ved, at der genetableres en bro i hjernen mellem, erindringerne om den traumatiskeoplevelse, der er lagret i krybdyrhjernen, og til den bevidste funktionsmåde i hjernebarken.

Dette gøres i et længere choktraume forløb, hvor der først etableres et sikkert sted, et sted som skal være helt stabilt både mentalt, i forestillingen, og som et konkret sted i verden. Man nærmer sig derefter i terapien, den traumatiske oplevelse i erindringen, man nærmer sig oplevelsen ved detaljeret at fortæller om hvad der skete og i det øjeblik hvor kropslige reaktioner på chok viser sig, løber man, både som noget man forestiller sig, og samtidig med konkret ved at løbe liggende på en madras, hen til den sikre sted.

Denne proces gentages mange gange, indtil man i en rimelig grad, rimelig forstået i forhold til traumatiseringens omfang, er i stand til at erindrer og tale om traumet uden at man får kropslige og følelsesmæssige chokreaktioner.



Belastningstraumer, udviklingstraumer og tilknytningstraumer




Belastningstraumer og udviklingstraumer


Hvis man i sit liv har været ude for store belastninger gennem lang tid eller af en karakter, der var overvældende, kan man udvikle et traume. Et traume betyder at kroppen vedbliver med at være i alarmberedskab. Kroppen og hjernen agerer som om belastningen stadig er til stede, selvom den måske er overstået. Når kroppen og hjernen er i alarmberedskab over længere tid, kommer kroppen i kronisk stresstilstand. Denne tilstand ændrer kroppens og hjernens fysiologi. Man oplever fysiske, følelsesmæssige og mentale symptomer. Man mister i større eller mindre grad kontakt til, sig selv, sin krop, sine ressourcer og sin kontakt med andre. Derfor kan det være meget anstrengende at opretholde en almindelig hverdag med skolegang, arbejde, venner og familieliv. Symptomer på traume kan optræde i større eller mindre grad. For nogen påvirker det hele deres liv og dagligdag. For andre kan livet fungere stort set som det plejer, men der kan være bestemte situationer hvor traumet bliver trigget. I de situationer oplever man stærk angst og trang til at undgå det der trigger angsten.



Traumer hos voksne og traumer hos børn


Der er forskel på at opleve traumatiserend belastninger i voksenlivet og på at opleve traumer i barndommen.

Traumer i barndommen kan kaldes udviklingstraumer. Det vil sige oplevelser, som kræver mere af barnet end det modenhedsmæssigt er klar til. Eller livsvilkår, som sætter barnet i et indre dilemma eller konflikt som ikke kan løses. Ved udviklingstraumer dannes personligheden helt eller delvist omkring de traumatiserende omstændigheder. Barnets udvikling påvirkes. Personligheden bliver dannet omkring strategier for at håndtere eller undgå oplevelser af afmagt, forladthed og smerte, af tab af værdi og betydning for andre og for en selv, som opstår af de traumatiserende omstændigheder. Disse strategier indbygges i personlighedsstrukturen, så personen senere i sit voksne liv, vil kunne opleve at være ’låst’ i disse strategier, der nu kan virke både forstyrrende og hæmmende for personens livsudfoldelse. Det kræver som regel et længere forløb at arbejde med tilknytnings- og udviklingstraumer, fordi de overlevelsesstrategier, som engang var nødvendige for at barnet kunne overleve, er blevet en del af den måde man er i verden på.


Terapi og traumer


Når man arbejder med traumer i terapi, er det vigtigt at finde modvægt til traumet. Det handler om at genvinde fornemmelsen af sig selv, så traumet ikke bare genfortælles, genopleves og dermed forstærker symptomerne. Traumer heles ved at barnet eller den voksne får en oplevelse af mestring og af at få kontakt med ressourcer som har været undertrykte eller måske helt ukendte for personen. Hermed kan der opbygges nok struktur og styrke i personligheden, til at tåle at mærke, rumme og forløse smerten, angsten, utrygheden og afmagten omkring de oplevelser, der belastede personligheden i traumatiserende grad.


Menu: Læs om energiarbejde her

Læs mere om
angst, chok og traumer her


angst-
symptomer
PTSD-
symptomer
PTSD-behandling
Bodynamic
Terapi & Healing
www.avesta.dk



Edith Astaa Venke - Mobil 30225501 - Mobilpay 200491 - www.avesta.dk